Hvad er egentlig den rette pris for gulvafslibning?

11 February 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Lad os starte med at give dig svaret kort og så uddybe, hvad vi mener med dette.

Man kan ikke give en konkret pris på gulvafslibning.

Eller, det vil sige, at du kan sagtens falde over gulvafslibningsfirmaer, som antageligt sætter en past pris for eksempel per kvadratmeter, der skal slibes ned, men så burde dine alarmklokker også ringe højt. 

Hvorfor, vil vi forklare dig lidt om i denne artikel.

Man tror som kunde intuitivt, at det er godt at have en oversigt over, hvad en given ydelse vil koste, så man har noget at forholde sig til rent økonomisk. I mange henseender er dette også korrekt, men det er ikke i alle tilfælde, at dette er det bedste udgangspunkt.

Og det er faktisk til din egen fordel i sidste ende.

Der findes nemlig ikke to trægulve, der er lige præcist lige slidte og skal have den samme type behandling i form af en gulvafslibning. Så hvis man som professionelt gulvafslibningsfirma skal foretage den bedste bedømmelse af en pris på gulvets behandling, så skal fagfolkene ved selvsyn komme ud at kigge på gulvets stand.

Derefter kan man eventuelt komme med et uforpligtende tilbud om en pris.

Forestil dig for eksempel, at du bliver lovet en specifik pris på kvadratmeter for gulvafslibning på dit gulv, uden firmaet har været ude at kigge på dit gulv. Så ganger du lige antallet af kvadratmeter på dit gulv med prisen og samtykker til den pris.

Dernæst sker der enten det, at firmaet indser, at gulvet skal høvles ned, have en grovere og længere behandling og måske en mere effektiv efterbehandling (som ikke var inkluderet i prisen), hvorfor den samlede pris bliver højere end forventet.

Eller firmaet ganske enkelt stopper arbejdet, hvor betalingen er aftalt, og du står tilbage med et ufærdigt gulv.

Det er faktisk mere undtagelsen end reglen, at det bliver billigere end forventet.

Lad dig ikke narre. Hyr et firma, der tager kærlig hånd om dit trægulv ved at se på det først og dernæst give et overslag over en pris.