Forskellige former for angst

26 July 2019 Astrid Pedersen

editorial

Inden for over kategorien angst lidelser finder vi flere typer angst, som hver især udmønter sig på forskellig vis. Generaliseret angst, som måske er den mest udbredte angst form, er karakteriseret ved et tanke og adfærds mønster præget af overdreven bekymring og tvangslignende tanker og handlinger.

En person, som lider af generaliseret angst, bruger utroligt meget energi på at bekymre sig og udtænke worst case scenarios, for eksempel omkring hvilke ulykker som kan ramme dem eller deres nærmeste. Generaliseret angst er en meget opslidende tilstand, idet tankemylder og bekymringer gør det svært at samle sig om særligt meget andet, og samtidig kan påvirke søvn mønsteret.

Panikangst er en lidelse, som kan virke direkte invaliderende. Når man lider af panikangst, går man nemlig rundt med en permanent frygt for, hvornår det næste panikangst anfald rammer. Det kan nemlig ske når som helst og hvor som helst, som et lyn fra en klar himmel. Et panikangst anfald kan være utroligt ubehageligt. Når man rammes af et panikangst anfald, bliver man overmandet af dødsangst, og mærker dertil et enormt kontroltab. De fysiske symptomer tæller hjertegalop, høj puls, koldsved, en følelse af uvirkelighed, tunnelsyn og svimmelhed.

Enkeltangst, eller fobi, er en form for angst for helt bestemte situationer eller objekter – for eksempel tandlægen, edderkopper, eller det at skulle ud og flyve. Og social angst, er angsten for at skulle opholde sig i situationer, hvor der er mange mennesker til stede.

Behandling af angst med terapi

Fælles for de forskellige angst lidelser er, at de kan behandles med terapi. Det er vigtigt at pointere, at det ikke altid er muligt at helbrede en person for angst. Det kan der imod lade sig gøre at lære en angst patient hvordan han eller hun håndterer sin angst, så den ikke kommer til at styre vedkommendes tilværelse. Du kan læse mere om, hvorledes angst behandles med terapi, på angstekspert.dk