Kan en afhøvling af gulvet klare problemerne?

17 May 2020 Camilla Skøtt

editorial

Har du fået fugtskader, store pletter eller ujævnheder i trægulvet, så overvejer du måske, om det kan repareres med en afhøvling – læs med her, og få svaret.

Der er mange ting, der spiller ind, når du skal finde ud af, om en gulvafhøvling kan hjælpe dig med at komme dine skader til livs. Først og fremmest er det et spørgsmål om gulvets tykkelse – der ryger nemlig hurtigt 3-4 mm., når høvlen kører henover gulvet.

Fugtskader

Har du fået store plamager på gulvet på grund af en utæt radiator eller en potteplante, der ikke helt kunne holde tæt, så er der gode chancer for, at det kan ordnes med en afhøvling. Måske kan du endda nøjes med en slibning af overfladen; det afhænger af, hvor dybt pletten sidder.

Pletter

Overfladiske pletter fra rødvin, skidt og snavs kan som regel fjernes ved hjælp af en gulvafslibning, hvor den gamle efterbehandling slibes væk sammen med det øverste slidlag. Sidder der til gengæld limrester eller gamle fernisrester på brædderne, kan du ikke nøjes med at slibe – så må høvlen frem.

Ujævne gulve

Hvis brædderne i din bolig har givet sig så meget, at de er begyndt at skubbe hinanden op og gulvet dermed er blevet ujævnt, så er der gode chancer for, at det kan ordnes med en gulvhøvl.

Ved afhøvling af gulve fjernes de øverste 3-4 mm. af gulvet, og hvis det er nødvendigt for at jævne gulvet ud, fjernes der endnu mere. Det betyder selvsagt, at dit gulv skal være massivt, før det kan lade sig gøre – har du lamelgulve, er de sandsynligvis ikke tykke nok til at kunne klare processen.

Få professionel rådgivning

Er du usikker på, hvor vidt dine trægulve kan klare en afhøvling, så kan du roligt kontakte dit lokale gulvfirma. De fleste kører hellere end gerne forbi din adresse for at tjekke og komme med et uforpligtende tilbud på arbejdet.